især en badmintonketcher

Find den rigtige badmintonketcher

Badminton er en sjov og populær sport. Unge som gamle kan være med til at spille, og man kan både spille hjemme i haven for sjov, i skolen eller i en sportsklub. Uanset hvad skal man selvfølgelig have det rette udstyr, blandt andet en god badmintonketcher. Desuden skal man også have fjerbolde, samt det rigtige tøj man kan bevæge sig frit i og komfortable sportssko.

Når man skal købe badmintonudstyr, og især en badmintonketcher, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal kigge henne, og hvilken ketcher der passer bedst til sit eget behov. Der findes nemlig et stort udvalg af badmintonketchers på markedet, og er man ny i sporten, kan det være svært at gennemskue, hvilken badmintonketcher man skal anskaffe sig.

Vælg en badmintonketcher der passer til dit behov

Når man køber en badmintonketcher, er det først og fremmest vigtigt, at man køber en, der er designet til badminton og ikke for eksempel squash. Der er nemlig stor fordel på ketchers til de forskellige sportsgrene, og er man nybegynder, er det ikke sikkert, at man kender til forskellene.

Desuden kan man overveje, hvilket materiale badmintonketcheren skal være lavet i. De kommer nemlig i forskellige materialer, så som aluminium og grafit. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved dem begge. En badmintonketcher i aluminium er mere slidstærk, dog er den tungere end grafit. Ketchers i grafit er lettere og nemmere at håndtere, dog er de mere skrøbelige, og er derfor tilbøjeligt til at gå lettere i stykker, hvis man ikke passer ordentligt på dem. Der er også forskel på priserne, så det skal man selvfølgelig også have med i sine overvejelser.

Man behøver ikke vælge den dyreste badmintonketcher på markedet, så længe man går efter en model, som passer til ens behov og niveau.

Badmintonketchers til både begyndere og øvede

Er man ny i badminton, og skal lige prøve spillet ordentligt af, inden man beslutter sig for, om det er noget for en, så kan man enten starte med at spørge venner eller familie, om de har en badmintonketcher, de ikke bruger. Hvis ikke kan det også være, at klubben man spiller i, kan stille en ketcher til rådighed, hvis man spørger dem. Ellers kan man købe en billig ketcher til at starte med.

Er man ny, kan det være en fordel at bruge en ketcher, som er designet til at hjælpe med længere slag. Desuden må den ikke være for hård i opstrengningen, da en blødere opstrengning kan hjælpe med at skyde boldene af sted.

Øvede badmintonspillere som har styr på alle teknikkerne, kan med fordel gå efter en lettere ketcher, for eksempel af grafit. En lettere ketcher hjælper nemlig med at give hurtigere bevægelser, som er vigtigt under spillet. Skal man være sikker på at kunne slå hårde og præcise slag, så skal man gå efter en ketcher, der både er stiv og hård i opstrengningen. Professionelle badmintonspillere spiller typisk med en opstrengning på omkring 18 kilo, mens almindelige spillere blot spiller med en opstrengning på omkring de 10 kilo.