Hold dine dyr forsvarligt på folden med et solidt hegn

Hegn findes i utrolig mange afskygninger, hvilket betyder, at der findes noget til enhver smag. Hver hegnstype har sine egne styrker og kan med fordel anvendes til forskellige opgavetyper. Ønsker du fx at holde dit kvæg på marken, kan et ganske almindeligt hegn bestående af runde hegnspæle med hegnskopper og jerntråd være rigelig for dig.

Er der i stedet tale om, at du ønsker at holde vildt inde eller ude, er du tvunget til at investere i et særligt vildthegn, der egner sig super godt til netop dette formål. I denne artikel kan du læse mere om nogen af de gængse hegnstyper, og hvordan disse kan anvendes til forskellige formål.

Hegnet der bruges til heste, kvæg og lignende

Det nok mest anvendte hegn til at holde heste, kvæg og lignende inde på en mark er det klassiske hegn med runde hegnspæle og jerntråd. Dette skyldtes ofte at dette hegn er det, der er nemmest at montere uden hjælpemidler samtidig med, at det nok er det hegn, der prismæssigt er nemmest at etablere. Hvis man vælger denne hegnstype, skal man tænke over størrelsen på de dyr, der skal indhegnes.

Hvis der eksempelvis skal indhegnes æsler eller shetlandsponyer, bør du nemlig investere i en 3. hegnstråd, således at du får 3 tråde hele vejen rundt på din mark. Det samme gør sig gældende ved fx kvæg, der gerne skal have flere strømledere for at få den ønskede effekt. Er der i stedet tale om større heste, kan du i de fleste tilfælde nøjes med 2 strømførende tråde, da hestene ikke kan kravle under eller gennem hegnet på samme måde som mindre ponyer.

Der er endvidere nogen, der vælger at etablere naturhegne på deres folde, hvilket er utrolig smukt med hegnspæle, hvorpå der er monteret træbrædder hele vejen rundt på marken. Er du til denne type af hegn, skal du dog huske at denne hegnstype er væsentlig dyrere og sværere at montere.

Hold vildtet inde eller ude

Hvis du har et skovområde, du gerne vilde holde fri fra vildtet, er det nødvendigt at investere i et såkaldt dyrehegn, der er kendetegnet ved at maskerne på hegnet et store i toppen, og herefter bliver de mindre og mindre jo længer ned ad hegnet, man kommer.

Dette er for at sikre mod både dådyr, kaniner, ræve og andet vildt, der kunne finde på at gå ind i området. Denne type af hegn skal strammes godt op, og det kan derfor være svært at montere hegnet uden nogen former for hjælpemidler. Får du først etableret et godt vildthegn, kan du dog trygt sove om natten velvidende om at dit vildt er sikret inde på folden eller at vildtet er holdt ude fra området.

Øvrige hegnstyper

Af andre hegnstyper, kan der nævnes trådnet, der ofte bruges til at holde kaniner, høns og lignende smådyr inde. Skal der holdes fugle inde i en voliere, skal der dog bruges volierenet. Begge typer er solide hegn med meget små masker, der gør at fugle, kaniner, høns og lignende bliver holdt forsvarligt inde.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.